Om Advokat Allan Østergaard Sørensen
Først og fremmest, tak fordi du besøger hjemmesiden.
Her på siden kan du læse om advokatfirmaet, du kan finde praktisk information, vores forretningsbetingelser, og du finder også advokatfirmaets historie og værdigrundlag.
Rådgivning baseret på faglig indsigt, integritet og specialisering
Advokat Allan Østergaard Sørensen tilbyder juridisk rådgivning af højeste kvalitet baseret på mange års erfaring, specialisering i udvalgte fagområder og funderet på et solidt værdigrundlag.
Som klient vil du møde en advokat, der sætter sig grundigt ind i hver enkelt sag, som er struktureret, og som arbejder målrettet for at skabe overblik, sikre tryghed og den bedst mulige løsning for dig – uanset om der er tale om en erhvervsmæssig, økonomisk eller personlig problemstilling.
Rådgivningen tager altid udgangspunkt i den enkeltes klients behov og situation og udføres med respekt for både juraen og mennesket bag sagen. Målet er at skabe tryghed og overblik for dig gennem hele processen – fra første møde til endelig afgørelse.
Som advokat rådgiver Allan Østergaard Sørensen udelukkende om specialeområderne selskabsret, fast ejendom og strafferet. Specialisering er et strategisk valg, der sammen mangeårige erfaring, personlig interesse og løbende videreuddannelse sikrer den højeste faglige kvalitet i rådgivningen og det bedste resultat for kontorets klienter. Opgaverne hos advokat Allan Østergaard Sørensen løses ofte i samarbejde med andre professionelle rådgivere, herunder revisorer og specialistadvokater.
Allan Østergaard Sørensen har tidligere været konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret, og han har ved siden af det daglige arbejde som advokat gennem mere end 10 år undervist i forskelllige formueretlige fag på jurastudiet på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Allan Østergaard Sørensen er bestyrelsesadvokat og medlem af bestyrelse og repræsentantskab i flere erhvervsdrivende virksomheder og fonde, ligesom han rådgiver om bestyrelsesarbejde.
Advokat Allan Østergaard Sørensen (CVR nr. 41706236) er beskikket af Justitsministeriet og en del af Advokatsamfundet. Advokatfirmaet har tegnet advokatansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler.
Oplysninger om advokatfirmaets bankforbindelser kan findes her:
- Bankkonto i Ringkjøbing Landbobank: 7670-7889632
- Klientkonto i Ringkjøbing Landbobank: 7670-7889749
Advokatfirmaets forretningsbetingelser er gældende for alle opgaver og al rådgivning, som udføres af advokat Allan Østergaard Sørensen. Du finder forretningsbetingelserne her.
Sagsbehandlingen foregår i et aktivt samspil med den enkelte klient, og du vil løbende blive orienteret om udviklingen i din sag.
Medmindre andet er aftalt, afregnes alle erhvervssager efter medgået tid, men du er meget velkommen til at kontakte kontoret for et skøn over omkostningerne forbundet med løsningen af en opgave. Som forsvarsadvokat arbejder Allan Østergaard Sørensen efter de vejledende takster, som til enhver tid er fastsat for beskikkede forsvarer i straffesager.
- Advokat/Indehaver · Advokat Allan Østergaard Sørensen 2019 – Nu
- Konstitueret Landsdommer · Vestre Landsret 2018-2019 (10 mdr)
- Ekstern Lektor i Formueret · Aarhus Universitet 2013-2018
- Konstitueret landsdommer · Vestre Landsret 2017 (3 mdr)
- Advokat/Partner · Thorninger (Ringkøbing) 2012-2018
- Ekstern Underviser i Formueret · Københavns Universitet 2011-2012
- Advokatfuldmægtig · Gorrissen Federspiel (København) 2009-2012
- Aarhus Universitet · Bestyrelsesuddannelse med fokus på SMV (2025)
- GDPR CIPP/E · Certified Information Privacy Professionel Europe (2020)
- Specialistuddannelsen i Retssagsbehandling · Danske Advokater (2016)
- Advokat 2012 · Møderet for Landsret 2015
- Aarhus Universitet · BA. jur. 2008 · Cand. jur. 2009
- Handelshøjskolen i Aarhus · HA(jur) 2006
Historie
Advokatfirmaet er etableret i 2019 under navnet Clea Advokatfirma med en klar målsætning om at tilbyde juridisk rådgivning indenfor udvalgte specialeområder på højeste faglige niveau og funderet på et solidt værdigrundlag.
I 2025 blev virksomhedens navn ændret til Advokat Allan Østergaard Sørensen for at tydeliggøre den særlige rolle, og det personlige ansvar man har for sine klienter som advokat og betroet rådgiver.
Som erhvervsadvokat rådgiver Allan Østergaard Sørensen primært virksomheder i Midt- og Vestjylland, mens han som forsvarsadvokat varetager straffesager i hele landet.
Du finder os i kontorfællesskabet Nupark i Holstebro og centralt i Ringkøbing på St. Blichers Vej.
Værdigrundlag
Uafhængighed, integritet og fortrolighed er nogle af vores grundlæggende værdier. Herudover er rådgivningen baseret på en kompromisløs tilgang til kvalitet, grundighed og ordentlighed, ligesom det personlige samarbejde med den enkelte klient er værdsat.
Ordentlighed er grundelementet i værdigrundlaget. Ordentlighed er grundlaget for rådgivningen samt for forholdet til klienter, domstole, politi og andre relationer. Der er ikke lovgivning om alle forhold i vores samfund, og rådgivningen omfatter udover juridiske og kommercielle forhold også etiske hensyn.
Ordentlighed er endvidere grundlaget for tillid, som er en forudsætning for ethvert værdifuldt samarbejde. Velkommen til et trygt og professionelt samarbejde.
Fagområder
FORSVARSADVOKAT I STRAFFESAGER
Virksomheder og Erhvervsstrafferet
SELSKABER. EJERAFTALER. BESTYRELSER
Selskabsret og ejerskifte af virksomhed
Bestyrelsesarbejde og Bestyrelsesansvar
Ejeraftaler – den bedste rammer for din virksomhed
Ejendomshandel Erhvervsejendomme
Retssager og konfliktløsning om fast ejendom og lejeret
Allan Østergaard Sørensen
ADVOKAT (L)
Send en mail direkte til advokat Allan Østergaard Sørensen
[email protected] (sikkermail) eller ring på +45 61 78 06 82

