FORSVARSADVOKAT MED
SPECIALE I STRAFFERET OG STRAFFERETSSAGER
Sager om økonomisk kriminalitet kan være lange og komplekse og vil ofte foruden politi også involvere offentlige myndigheder. En forsvarsadvokat med erhvervsretlig erfaring er din sikkerhed for kompetent rådgivning både i forhold til selskabsret, skatteret og regnskabsmæssige forhold foruden de relevante strafferetlige regler. Som sigtet har man ikke adgang til politiets materiale, som kan være omfattende. Derfor er det vigtigt tidligt i processen at få en forsvarsadvokat, der har adgang til dette materiale. Som erhvervsadvokat og forsvarsadvokat har Allan Østergaard Sørensen et godt udgangspunkt for at kunne bistå klienter med straffesager om økonomisk kriminalitet.
Allan Østergaard Sørensen, Advokat (L)
Almindelige Straffesager
Advokat Allan Østergaard Sørensen arbejder som forsvarsadvokat i alle former for straffesager og har særligt erfaring med sager om unge lovovertrædere. Den almindelige strafferet omfatter strafbare forhold efter straffeloven samt en række særlove, herunder bl.a. våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Allan Østergaard Sørensen arbejder med sager om vold, tyveri, indbrudstyveri, røveri, hæleri samt våbensager og narkosager. I sager med unge lovovertrædere lægges der særlig vægt på inddragelse og rådgivning af både den unge og forældrene.
Økonomisk Kriminalitet
Straffesager om økonomisk kriminalitet omfatter bl.a. sager om bedrageri, underslæb, mandatslæb, hæleri og hvidvask. Det er sager, som generelt er komplekse, og som kan være langvarige, og hvor det er en fordel at tilknytte en forsvarsadvokat med både strafferetlig og erhvervsretlig erfaring. Kontakt advokat Allan Østergaard Sørensen, hvis du har brug for hjælp fra en erfaren forsvarsadvokat. Det er din sikkerhed for kompetent rådgivning i forhold til selskabsretlige, erhvervsretlige samt regnskabsmæssige forhold foruden de relevante strafferetlige regler.
Virksomheder og Erhvervsstrafferet
Virksomheder og virksomhedens ejere, ledelse og medarbejdere personligt kan ligesom almindelige privatpersoner ifalde strafansvar. Tanken med dette er at sikre, at det ikke er muligt at gemme sig bag et selskab i forbindelse med en lovovertrædelse. Erhvervsstraffesager kan omfatte situationer, hvor selskabet ledelse har påført selskabet et strafferetligt ansvar, men det kan også skyldes handlinger foretaget af medarbejdere, og hvor virksomheden eventuelt også skal pålægges ansvar f.eks. begrundet i utilstrækkelige kontrolprocedurer.
Når du har brug for en forsvarsadvokat
Advokat Allan Østergaard Sørensen er beneficeret forsvarsadvokat ved Retten i Holstebro. Som beneficeret forsvarer er han udpeget af Justitsministeriet til at blive beskikket som forsvarer for sigtede eller tiltalte i straffesager eller som bistandsadvokat for ofre i straffesager.
Allan Østergaard Sørensen bistår private klienter og virksomheder med straffesager i hele landet, men han møder primært ved Retten i Holstebro og Retten i Herning samt i ankesager ved Vestre Landsret i Viborg. Hans erfaring sikrer, at klienterne får den bedst mulige juridiske rådgivning og støtte gennem hele retssagen.
Ofte stillede spørgsmål om straffesager
Hvis du ikke kunne finde svar er du selvfølgelig mere end velkommen til at ringe os op eller skrive til os på:
Vi bestræber os på at svare inden for 48 timer
Du bestemmer altid selv, hvilken forsvarsadvokat, du ønsker. Hvis du ønsker advokat Allan Østergaard Sørensen beskikket som din forsvarer, er det vigtigt, at du først kontakter os om dit ønske, så vi kan sikre, at der ikke er en interessekonflikt i forhold til andre sager. Derefter vil vi sørge for at give politiet eller retten besked om dit valg.
Det er ikke dyrere selv at vælge en forsvarsadvokat, fremfor at beholde den forsvarer, som du får beskikket af retten, da salæret til din forsvarer altid fastsættes af retten. Hvis du vælger en advokat, der har kontor langt væk fra den byret eller landsret, som behandler sagen, kan du dog komme til at betale de ekstra omkostninger, som er forbundet med transporten til og fra retten og/eller arresten.
En bistandsadvokat har til opgave at yde juridisk støtte og vejledning til ofre for alvorlige forbrydelser i forbindelse med politiets efterforskning og i forbindelse med domstolenes behandling af straffesagen. En bistandsadvokat kan hjælpe ved at deltage som støtte for dig ved politiets afhøringer af dig, ligesom bistandsadvokaten kan møde sammen med dig i retten, når du indkaldes til at afgive vidneforklaring. Bistandsadvokaten sikrer dine rettigheder, repræsenterer dig i retten, og rådgiver dig gennem hele processen.
Derudover kan en bistandsadvokat hjælpe med at fremsætte et eventuelt erstatningskrav på dine vegne i retten, ansøge Erstatningsnævnet om erstatning og i øvrigt støtte dig i at forstå og navigere i det juridiske system.
Der findes flere forskellige former for straffeattest:
- Straffeattest til privat brug (privat straffeattest)
- Straffeattest til brug for politiet og offentlige myndigheder (offentlig straffeattest)
- Børneattest som f.eks. udleveres til idrætsforeninger, skoler, børnehaver mv.
vis du bliver dømt i en straffesag, vil sagen som udgangspunkt blive registreret på din straffeattest. Der gælder dog forskellige regler for, hvor længe en afgørelse er registreret på den privat straffeattest og den offentlige straffeattest, ligesom der gælder særlige regler for unge under 18 år.
Den straffeattest, du kan få udleveret af politiet, er straffeattesten til privat brug. Andre personer eller arbejdsgivere kan ikke få udleveret denne attest af politiet. Den kan kun indhentes af dig eller på baggrund af samtykke fra dig.
- Tiltalefrafald slettes, når der er forløbet 2 år fra datoen for tiltalefrafaldets godkendelse i retten. Der er tale om et tiltalefrafald, hvis anklagemyndigheden anser dig for at være skyldig, men din sag ikke skal for retten.
- Bødestraffe slettes, når der er forløbet 2 år fra datoen for den endelige afgørelse.
- Ubetingede fængselsstraffe vedrørende straffelovsovertrædelser slettes fra straffeattesten 5 år efter løsladelsestidspunktet.
- Betingede domme slettes fra straffeattesten efter 3 år.
Der er forskel på den offentlige og den private straffeattest. En offentlig straffeattest indeholder flere oplysninger end den private straffeattest, og afgørelserne er registreret i længere tid. Attesten anvendes af politiet. Herudover kan den udstedes til en offentlig myndighed f.eks. ved behandlingen af en jobansøgning, hvis du har givet samtykke til det. Domme og andre afgørelser registreres på den offentlige straffeattest i mindst 10 år fra den endelige afgørelse.
For unge under 18 år gælder en regel om betinget notering, hvor den første dom eller bøde som udgangspunkt ikke vises på den private straffeattest, såfremt den unge ikke begår ny kriminalitet inden for 3 år. Udgangspunktet fraviges i grove sager, eller hvis der bliver begået nye strafbare forhold inden for 3 år fra den første overtrædelse.
Du kan læse mere om, hvor længe en afgørelse er registreret på politiets hjemmeside.
Når du får en advokat beskikket som din forsvarer, skal du i første omgang ikke bekymre dig for, om du har råd til at betale for advokatens arbejde. Hvis du bliver frifundet, dækkes omkostningerne fuldt ud af statskassen. Det er kun , hvis du bliver dømt i sagen, at du kan blive pålagt at betale salæret til din forsvarer.
Det er retten, som i forbindelse med sagens afslutning fastsætter størrelsen af salæret til din forsvarsadvokat. I straffesager fastsættes salæret ud fra nogle faste takster, og salæret betales i første omgang af statskassen. Salærsatserne er de samme, uanset hvilken advokat der er beskikket for dig.
Du kan læse mere om salærsatserne i afsnittet om vejledende salærtakster på Advokatsamfundets hjemmeside: www.advokatsamfundet.dk
En beneficeret advokat er en forsvarsadvokat, der er særligt udpeget af Justitsministeriet til at varetage offentlige forsvarerhverv i straffesager og sager med fri proces. Disse advokater er udvalgt på grund af deres faglige dygtighed og erfaring. De beskikkes ofte automatisk af retten, hvis en sigtet ikke selv har valgt en forsvarer.
Advokat Allan Østergaard Sørensen er beneficeret advokat ved Retten i Holstebro og i ankesager ved Vestre Landsret i Viborg. Han arbejder også som forsvarsadvokat i strafferestsager, der behandles ved andre domstole i Danmark.
Forsvarsadvokat i Holstebro, Herning og Ringkøbing
Står du over for en straffesag i Holstebro, Herning eller Ringkøbing? Har du brug for en kompetent og erfaren forsvarsadvokat i Holstebro, Herning og Ringkøbing, der kan varetage dine interesser?
Advokat Allan Østergaard Sørensen tilbyder juridisk assistance af højeste kvalitet, uanset om du er sigtet for økonomisk kriminalitet, vold eller andre former for lovovertrædelser.
Med kontorer både i Holstebro og Ringkøbing er Advokat Allan Østergaard Sørensen lokalt forankret, samtidig med at han har et indgående kendskab til retssystemet.
Du kan kontakte Allan Østergaard Sørensen på telefon +45 61 78 06 82 eller via e-mail på [email protected].
Adresse i Holstebro er Nupark 51, 7500 Holstebro (Holstebro Retskreds) og i Ringkøbing er det St. Blichers Vej 12, 6950 Ringkøbing (Herning Retskreds).
Relevant viden om strafferet og økonomisk kriminalitet
Når man står over for et boligkøb, er det let at lade sig rive med af processen. Men et boligkøb er en stor beslutning med mange juridiske detaljer, og derfor er det vigtigt at få en erfaren boligadvokat med på råd.
En ejeraftale er et af de vigtigste dokumenter i et selskab med flere ejere. Selvom den ikke er lovpligtig, skaber den klare rammer for samarbejdet i ejerkredsen og forebygger konflikter, før de opstår.
En velfungerende bestyrelse kræver klare rammer. En forretningsorden beskriver, hvordan bestyrelsens arbejde skal tilrettelægges og udføres i praksis. Den skaber struktur, gennemsigtighed og sikrer, at bestyrelsens beslutninger træffes på et solidt grundlag.
I de fleste straffesager er afhøringer en vigtig del af politiets efterforskning. Hvis du er mistænkt i sagen, og hvis politiet ønsker at afhøre dig, vil du blive sigtet. Politiets afhøringer af dig bliver nedskrevet i politirapporter, som efterfølgende indgår i straffesagen.
Hvis du bliver sigtet for en forbrydelse af en vis grovhed, kan politiet anholde dig og tilbageholde dig. Hvis politiet ønsker at tilbageholde dig i mere end 24 timer, har du krav på, at komme i retten få en dommer til at vurdere, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.

